One-Trick Pony

Hvad er robotjournalistik?

One Trick-Pony er også en One Man Army..

Hvad er robotjournalistik?

Robotjournalistik kaldes også "automated journalism" eller "avanceret brevfletning".

Robotjournalistik kaldes også "automated journalism" eller "avanceret brevfletning".

Robotjournalistisk er et forholdsvis nyt begreb, som vi nok kun har set starten af. Det er også et emne, der er i rivende udvikling. Det betyder, at det indhold, vi ser robotter skriver i dag, sikkert er håbløst forældet blot om ganske få år.

Vil du læse mere om robotjournalistik og automatisering, så har Andreas Marckmann Andreassen skrevet en bog om emnet. Jeg er ikke medieuddannet eller journalist, men læste bogen i ét hug. Alle journalister og redaktører bør læse den. Den er hurtigt læst og giver et ikke-teknisk indblik i robotjournalistik, brug af data og personalisering.

Andreas var i 2020 også gæst i podcasten Techtopia, hvor han fortæller mere om forskellige typer af robotjournalistik. Her kommer han ind på fordele og ulemper ved robotjournalistik og meget interessante fakta om udviklingen indenfor robotjournalistik. Du kan høre episoden her.

Robotter, der driver social media

En anden ting der er på vej er robotter, der poster på sociale medier. Det er oplagt at få sin robot til at spytte links, nyheder, live opdateringer m.m. ud på de sociale medier og jeg har for nyligt bemærket, at der på nogle Twitter konti, står "Automatiseret". Du kan se et sådan eksempel her.

Bemærk også, at der er tagget fire ishockeyspillere i den Twitter opdatering fra Metal Ligaen – det er ret godt lavet, synes jeg. Er sikker på at 9 ud af 10 gennemsnitsdanskere ikke ville opdage, det var drevet af en robot.

Du kan læse lidt mere om Twitters automated konti her.

Robotjournalistik læner sig meget op ad eller går hånd i hånd med datajournalistik. Uden overhovedet at være fagmand vil jeg sige, at grænsen mellem de to er meget flydende.

Danske eksempler på robotjournalistik

I Danmark har vi et par eksempler på det. Lasso skriver om erhvervsnyheder. Ekstra Bladet og Nordjyske har en robot, der skriver om fodbold. Dette kampreferat fra en fodboldkamp er skrevet af Ritzaus robot.

Mediet Altinget lavede i november 2021 en robot, der sammenfattede kommunalvalget i artikler. Som du kan læse her, spytter den 10.515 artikler ud om kandidaterne til kommunalvalget og regionsrådsvalget 2021. Du kan se et eksempel på en af artiklerne her.

Niels Erik Kaaber Rasmussen (der er medejer at Buhl & Rasmussen) var med til at udvikle Altingets robot. Han har tidligere givet et interview til Prosa om, hvordan man bygger en robot, der skriver artikler. Jeg har stort set brugt samme opskrift til at bygge Wayne.

I en lidt anden liga kom der i 2021 en robot, der oplæser nyheder. Det vil sige, at mennesker har skrevet nyheden og så er der en robot, der læser den op.

Det er det bornholmske medie Bornholm.nu, der har fået robotten Bridget, der oplæser nyheder. Kilde: Journalisten.

Der udover er der nogle, der laver noget lignende i forbindelse med valg og har hørt rygter om, at der også er noget på bedding om bolighandler.

Oversigt over eksempler på robotjournalistisk

Konsulenthuset Willmore har en god liste over skandinaviske eksempler på robotjournalistik.


Hvor kan man bruge robotjournalistik?

Det mest oplagte sted at bruge robotjournalistik er på områder, hvor man har megen data og hvor der kommer ny data til løbende. Det kan være områder som:

Indenfor sport er der som allerede nævnt en robot, der skriver om fodbold og min robot, der skriver om ishockey.

I forhold til virksomhedsdata findes der Lasso, der skriver artikler ud fra ændringer i det offentlige register CVR, der har ændringer i ejerforhold og regnskabsdata.

Mht vejret er der næppe de mest interessante artikler, men man kan dog skrive små nyheder som "vådeste august i 11 år" eller "januar fik kun få dage med minusgrader" og den slags.

Med bolighandler er det mere interessant at se på gennemsnittet som udvikling i salg, priser og liggetider. Man kan f.eks. skrive at gennemsnitsprisen per kvadratmeter i Aarhus C er faldet / steget. Eller at husene på landsplan har kortere liggetid med undtagelse af byerne X, Y og Z. Når først en robot er kodet til at hente data og finde mønstrene, så er den rigtig god til at levere artikler for hele landet.

Valg er en af de rigtigt gode områder til robotjournalistik af den årsag, at der sker meget under et valg (meningsmålinger) og at der er mange data tilgængelige. Samtidigt har journalisterne jo enormt travlt under et valg og har derfor kun tid til at dække de vigtigste historier. Netop dét faktum gør, at robotjournalistisk er særligt egnet til at dække valg.

Niels Erik, som nævnes længere oppe, var specifikt inviteret i studiet i podcasten Datasnak til en snak om brug af valgdata. Du kan høre afsnittet her.


Fordele og ulemper ved robotjournalistik

Når man beskæftiger sig med robotjournalistik, har man nok en tendens til kun at fokusere på det fantastiske ved teknologien. Men skal vi tage de objektive briller på, så er der også ulemper ved robotjournalistik. Herunder vil jeg prøve at liste de fordele og ulemper, som jeg ser dem:

Fordele Ulemper